Oversigt over forsøg

Syre og Base

Forsøg #16 - Syre og Base i Hverdagen
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2014/11/16-maling-af-ph-vrdier.html

Forsøg #17 - Vi Fjerne Hydrogen fra En Syre
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2014/12/forsg-14-vi-fjerner-hydrogen-fra-en-syre.html

Forsøg #18 - Calcium
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/01/calcium.html

Forsøg #19 - Neutralisation
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/01/19-neutralisation.html

Metaller

Forsøg #20 - Vi Undersøger Metaller
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/02/forsg-21-vi-undersger-nogle-metaller.html

Forsøg #21 - Spændingsrækken
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/03/22-spndingsrkken.html

Forsøg #22 - Metaller i Opløsning
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/03/23-metaller-i-oplsning.html

#18 Calcium

Formål: i dette forsøg skulle vi lave kalkvand ved at tilsætte calcium til vand.

Forsøgsdesign: vi benyttede os af

-2 reagensglas

-tragt

-filtrerpapir

-et lige glasrør

-indikator

-en spatelfuld calcium
-indikator-papir

Først hældte vi en 1/3 vand op i et reagensglas, og kom derefter et stykke calcium Op i glasset. med noget friskt cacium ville man kunne lægge en glasplade på reagensglasset og antænde den gas, som samles under pladen. Det kunne vi desværre ikke, for det calcium som vi havde var ikke friskt nok.
Efter noget tid var calcium-stykket blevet opløst. Derefter filtrerede vi væsken op i et rent reagensglas, og målte ph-værdien af den.

Ph-papiret blev blåt, hvilket betød at vores væske var blevet basisk. Derefter pustede vi på væsken, hvilket gjorde den uklar.

Resultat: Vi havde skabt kalkvand, en basisk væske med formlen Ca(OH)2 ved at putte et basisk metal ned i vand (som er neutralt).

Konklusion: Siden vand er neutralt, kan man gøre det til enten en sur eller basisk. Derfor kunne vi gøre væsken basisk ved at tilføje calcium.

#22 Metaller i opløsning

Formål: At undersøge hvordan kobber reagerer når placeret i sølvnitrat og hvordan jern reagerer i opløst kobbersulfat.  

Vi brugte:

- Kobbertråd
- Jernsøm
- Demineraliseret vand
- Minireagensglas
- Klemme
- Kobbersulfat (CuSo4)
- Sølvnitrat (AgNO3)
- Stativ
- Bægerglas

Forsøgsdesign:

1. Forsøg:
Vi fastsatte minireagensglasset til stativet, ved hjælp af klemmen. Vi hældte sølvnitrat op i minireagensglasset, og tilsatte kobbertråden. Vi ventede i et par minutter før der begyndte at danne et lag af sølv rundt om kobbertråden.
Reaktionen der skete var således: AgNO3 + Cu -> Ag + CuNO3

2. Forsøg:
Vi hældte kobbersulfat i bægerglasset og anbragte jernsømmet på hovedet i glasset, sådan så det kunne stå selv. Igen, ventede vi nogle minutter. Da vi tog jernsømmet op af bægerglasset var der dannet et lag kobber omkring jersømmet.
Reaktionen der skete var således: CuSO4 + Fe -> Cu + FeSO4

Konklusion: Det mest ædle metal i spændingsrækken vil altid blive tilbage i en opløsning af metal.

#21 Spændingsrækken

Formålet: At påbevise spændingsrækkens rækkefølge, og vise hvilke metaller der kan afgive elektroner mest effektivt.

Vi benyttede;
- Kobberplade
- Zinkplade
- Jernplade
- Blyplade
- Aluminiumplade
- Volmeter
- 2 ledninger
- 2 krokodillenæb
- Elementglas
- Sandpapir

Forsøgsdesign:
Vi startede med at hælde vand i elementglasset og tilsatte salt i vandet, så det bliver en elektrolyte. Først rensede vi kobberpladen med sandpapir og derefter placerede vi kobberpladen i vandet og satte krokodillenæbet fast til kobberpladen, hvorefter vi koblede den røde ledning til volmeteret.

1. Zn
Vi startede med at teste zink. Vi satte det andet krokodillenæb fast til zinkpladen og satte den til volmeteret. Zink har spændingsforskellen 0,8 V i forhold til kobber.

2. Fe
Det næste materiale vi testede var jern. Vi gjorde det samme med jern som vi gjorde med zink. (Fastsatte krokodillenæbet, samt ledningen, og satte det til volmeteret). Jerns spændingsforskel i forhold til kobber er 0,2 V.

3. Pb
Bly var det tredje materiale. Samme procedure som de to overstående materialer. Blys spændingsforskel fra kobber er 0,3 V.

4. Al
Det sidste metal vi testede var aluminium. Vi rensede aluminiumpladen og koblede den til volmeteret. Aluminim har spændingsforskellen 0,6 V i forhold til kobber.

OBS! Alle spændinger af de metaller vi testede var positive.

Konklusion: Alle metaller har en plads i spændingsrækken, og det betyder at alle metaller kan afgive elektroner. Derfor kan alle metaller "eroderes" af et andet metal, som er længere til højre i spændingsrækken.  

#19 Neutralisation

Formålet:
At neutralisere både en syre (HCl) og en base (NaOH), og at kunne aflæse det ved hjælp af BTB-indikator. Derefter at dampe vandet fra salten.

Vi benyttede: 

- 1 cylinderglas

- 2 plastsprøjter, 10 ml.

- 1 glaspatel

- 1 porcelænskål

- pH papir

- Trefod + keramiknet

- Gasbrænder

- Tændstikker

- Saltsyre (HCl) 4 Molær

- Natrium hydroxid (NaOH) 2 Molær

- BTB-Indikator

Forsøgsdesign:
Vi hældte basen op i et cylinderglas, hvorefter vi tilsatte BTB-indikator. Basen blev en klar blå farve. 

Derefter sugede vi ca. 10 ml saltsyre op i en sprøjte og tilsatte 1 ml syre til basen, ad gangen. Vi rørte rundt i cylinderglasset i mens vi tilsatte resten syren.
 

Vi fortsatte indtil at væsken blev grøn, så vi kunne se at væsken var blevet neutral. 

Da der ikke var noget kulpulver tilgængeligt, fjernede vi ikke BTB-indikatoren.
Vi kontrollerede derefter væskens pH-værdi endnu en gang ved at afsætte en dråbe på et stykke indikator-papir. Farven blev en mudret grøn, hvilket indikerer en pH-værdi på 7.

Vi hældte noget af væsken over i en porcelænsskål, som vi derefter placerede på et trefod med keramiknet, over en gasbrænder, for at dampe vandet væk, sådan så vi ville ende med salt. (NaCl, i dette tilfælde siden vi brugte NaOH som vores base). Eftersom vi ikke fjernede BTB-indikatoren var vores salt stadig i en grøn/blå farve.


Konklusion:
Ved dette forsøg kan vi konstaterer at når man blander en syre og en base sammen, neutraliserer de hinanden, og efterlader vand og salt.

Forsøg #20 Vi undersøger nogle metaller (tre forsøg i en)

Formål: At finde egenskaber ved forskellige metaller som kendetegner dem. Dette her er tre forsøg i et, hvor alle forsøgene prøver at bevise forskellige egenskaber, som metallerne har.

Forsøgsdesign:

I disse forsøg brugte vi:

Sandpapir

Strømforsyning

2 ledninger

2 næb

Bunsenbrænder

Trefod

Porcelænskål

Aluminium (Al), bly (Pb), jern (Ne), kobber (Cu), messing (Kobber-zink legering), plastik, nylon, glas, gummi.

Forsøg 1:

Vi skulle undersøge metallers metalglans. Vi tog alle de materialer vi havde (som nævnt tidligere) og rensede dem med sandpapir.

Alle de materialestænger som var metal, fik deres matte overflade kradset af, og deres overflade blev helt blank. Det kalder man for metalglans. De materialer, der havde metalglans var: messing, bly, jern, aluminium og kobber. Metallerne havde også forskellige egenskaber, som aluminium der var meget let, eller bly som ment kunne bøjes.

Forsøg 2: 

Her skulle vi se hvilke af de materialer vi havde kunne være en god elektrisk leder. Vi brugte to "næb", og  forbandt hvert materiale til vores strømforsyning, en efter en.

Det viste sig at ikke alle metaller er gode strømledere.

Resultat:

                                                       Gode strømledere:                      Dårlige strømledere:

Messing	X
Jern	X
Bly	X
Plastik/Nylon		X
Glas		X
Aluminium		X
Kobber	X
Gummi		X

Forsøg 3:

Her skulle vi se hvilke af vores materialer der var gode varmeledere. Vi satte en porcelænskål med vand op på en trefod, og derefter satte vi en bundsenbrænder ind under trefoden. Så satte vi på skift den ene ende af vores stænger ned i det kogende vand i 1 minut og 30 sekunder, mens vi holdt på den anden ende af stængerne. Hvis vi ikke kunne holde på stangen efter 1 minut og 30 sekunder var gået, havde vi bevidst at det var en god varmeleder. Hvis vi godt kunne holde fast på stangen efter 1 minut og 30 sekunder, var det en dårlig varmeleder.

Resultat:
                                                       Gode varmeledere:                     Dårlige varmeledere:

Messing	X
Jern	X
Bly	X
Plastik/nylon		X
Glas		X
Aluminium	X
Kobber	X
Gummi		X

Konklusion: Dette forsøg har lært os at metaller har mange brugbare egenskaber som helhed, men de forskellige metaller har også individuelle egenskaber. Nogle metaller er bedre til at lede elektricitet end andre (det kan man se i vores forsøg om spændingsrækken), nogle metaller er bedre varmeledere og nogle metaller er mere faste, tungere og stærkere end andre.