#19 Neutralisation

Formålet:
At neutralisere både en syre (HCl) og en base (NaOH), og at kunne aflæse det ved hjælp af BTB-indikator. Derefter at dampe vandet fra salten.

Vi benyttede: 

- 1 cylinderglas

- 2 plastsprøjter, 10 ml.

- 1 glaspatel

- 1 porcelænskål

- pH papir

- Trefod + keramiknet

- Gasbrænder

- Tændstikker

- Saltsyre (HCl) 4 Molær

- Natrium hydroxid (NaOH) 2 Molær

- BTB-Indikator

Forsøgsdesign:
Vi hældte basen op i et cylinderglas, hvorefter vi tilsatte BTB-indikator. Basen blev en klar blå farve. 

Derefter sugede vi ca. 10 ml saltsyre op i en sprøjte og tilsatte 1 ml syre til basen, ad gangen. Vi rørte rundt i cylinderglasset i mens vi tilsatte resten syren.
 

Vi fortsatte indtil at væsken blev grøn, så vi kunne se at væsken var blevet neutral. 

Da der ikke var noget kulpulver tilgængeligt, fjernede vi ikke BTB-indikatoren.
Vi kontrollerede derefter væskens pH-værdi endnu en gang ved at afsætte en dråbe på et stykke indikator-papir. Farven blev en mudret grøn, hvilket indikerer en pH-værdi på 7.

Vi hældte noget af væsken over i en porcelænsskål, som vi derefter placerede på et trefod med keramiknet, over en gasbrænder, for at dampe vandet væk, sådan så vi ville ende med salt. (NaCl, i dette tilfælde siden vi brugte NaOH som vores base). Eftersom vi ikke fjernede BTB-indikatoren var vores salt stadig i en grøn/blå farve.


Konklusion:
Ved dette forsøg kan vi konstaterer at når man blander en syre og en base sammen, neutraliserer de hinanden, og efterlader vand og salt.

Forsøg #20 Vi undersøger nogle metaller (tre forsøg i en)

Formål: At finde egenskaber ved forskellige metaller som kendetegner dem. Dette her er tre forsøg i et, hvor alle forsøgene prøver at bevise forskellige egenskaber, som metallerne har.

Forsøgsdesign:

I disse forsøg brugte vi:

Sandpapir

Strømforsyning

2 ledninger

2 næb

Bunsenbrænder

Trefod

Porcelænskål

Aluminium (Al), bly (Pb), jern (Ne), kobber (Cu), messing (Kobber-zink legering), plastik, nylon, glas, gummi.

Forsøg 1:

Vi skulle undersøge metallers metalglans. Vi tog alle de materialer vi havde (som nævnt tidligere) og rensede dem med sandpapir.

Alle de materialestænger som var metal, fik deres matte overflade kradset af, og deres overflade blev helt blank. Det kalder man for metalglans. De materialer, der havde metalglans var: messing, bly, jern, aluminium og kobber. Metallerne havde også forskellige egenskaber, som aluminium der var meget let, eller bly som ment kunne bøjes.

Forsøg 2: 

Her skulle vi se hvilke af de materialer vi havde kunne være en god elektrisk leder. Vi brugte to "næb", og  forbandt hvert materiale til vores strømforsyning, en efter en.

Det viste sig at ikke alle metaller er gode strømledere.

Resultat:

                                                       Gode strømledere:                      Dårlige strømledere:

Messing	X
Jern	X
Bly	X
Plastik/Nylon		X
Glas		X
Aluminium		X
Kobber	X
Gummi		X

Forsøg 3:

Her skulle vi se hvilke af vores materialer der var gode varmeledere. Vi satte en porcelænskål med vand op på en trefod, og derefter satte vi en bundsenbrænder ind under trefoden. Så satte vi på skift den ene ende af vores stænger ned i det kogende vand i 1 minut og 30 sekunder, mens vi holdt på den anden ende af stængerne. Hvis vi ikke kunne holde på stangen efter 1 minut og 30 sekunder var gået, havde vi bevidst at det var en god varmeleder. Hvis vi godt kunne holde fast på stangen efter 1 minut og 30 sekunder, var det en dårlig varmeleder.

Resultat:
                                                       Gode varmeledere:                     Dårlige varmeledere:

Messing	X
Jern	X
Bly	X
Plastik/nylon		X
Glas		X
Aluminium	X
Kobber	X
Gummi		X

Konklusion: Dette forsøg har lært os at metaller har mange brugbare egenskaber som helhed, men de forskellige metaller har også individuelle egenskaber. Nogle metaller er bedre til at lede elektricitet end andre (det kan man se i vores forsøg om spændingsrækken), nogle metaller er bedre varmeledere og nogle metaller er mere faste, tungere og stærkere end andre.