Oversigt over forsøg

Syre og Base

Forsøg #16 - Syre og Base i Hverdagen
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2014/11/16-maling-af-ph-vrdier.html

Forsøg #17 - Vi Fjerne Hydrogen fra En Syre
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2014/12/forsg-14-vi-fjerner-hydrogen-fra-en-syre.html

Forsøg #18 - Calcium
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/01/calcium.html

Forsøg #19 - Neutralisation
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/01/19-neutralisation.html

Metaller

Forsøg #20 - Vi Undersøger Metaller
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/02/forsg-21-vi-undersger-nogle-metaller.html

Forsøg #21 - Spændingsrækken
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/03/22-spndingsrkken.html

Forsøg #22 - Metaller i Opløsning
http://samogsignesfysikblog.blogspot.dk/2015/03/23-metaller-i-oplsning.html

#18 Calcium

Formål: i dette forsøg skulle vi lave kalkvand ved at tilsætte calcium til vand.

Forsøgsdesign: vi benyttede os af

-2 reagensglas

-tragt

-filtrerpapir

-et lige glasrør

-indikator

-en spatelfuld calcium
-indikator-papir

Først hældte vi en 1/3 vand op i et reagensglas, og kom derefter et stykke calcium Op i glasset. med noget friskt cacium ville man kunne lægge en glasplade på reagensglasset og antænde den gas, som samles under pladen. Det kunne vi desværre ikke, for det calcium som vi havde var ikke friskt nok.
Efter noget tid var calcium-stykket blevet opløst. Derefter filtrerede vi væsken op i et rent reagensglas, og målte ph-værdien af den.

Ph-papiret blev blåt, hvilket betød at vores væske var blevet basisk. Derefter pustede vi på væsken, hvilket gjorde den uklar.

Resultat: Vi havde skabt kalkvand, en basisk væske med formlen Ca(OH)2 ved at putte et basisk metal ned i vand (som er neutralt).

Konklusion: Siden vand er neutralt, kan man gøre det til enten en sur eller basisk. Derfor kunne vi gøre væsken basisk ved at tilføje calcium.

#22 Metaller i opløsning

Formål: At undersøge hvordan kobber reagerer når placeret i sølvnitrat og hvordan jern reagerer i opløst kobbersulfat.  

Vi brugte:

- Kobbertråd
- Jernsøm
- Demineraliseret vand
- Minireagensglas
- Klemme
- Kobbersulfat (CuSo4)
- Sølvnitrat (AgNO3)
- Stativ
- Bægerglas

Forsøgsdesign:

1. Forsøg:
Vi fastsatte minireagensglasset til stativet, ved hjælp af klemmen. Vi hældte sølvnitrat op i minireagensglasset, og tilsatte kobbertråden. Vi ventede i et par minutter før der begyndte at danne et lag af sølv rundt om kobbertråden.
Reaktionen der skete var således: AgNO3 + Cu -> Ag + CuNO3

2. Forsøg:
Vi hældte kobbersulfat i bægerglasset og anbragte jernsømmet på hovedet i glasset, sådan så det kunne stå selv. Igen, ventede vi nogle minutter. Da vi tog jernsømmet op af bægerglasset var der dannet et lag kobber omkring jersømmet.
Reaktionen der skete var således: CuSO4 + Fe -> Cu + FeSO4

Konklusion: Det mest ædle metal i spændingsrækken vil altid blive tilbage i en opløsning af metal.

#21 Spændingsrækken

Formålet: At påbevise spændingsrækkens rækkefølge, og vise hvilke metaller der kan afgive elektroner mest effektivt.

Vi benyttede;
- Kobberplade
- Zinkplade
- Jernplade
- Blyplade
- Aluminiumplade
- Volmeter
- 2 ledninger
- 2 krokodillenæb
- Elementglas
- Sandpapir

Forsøgsdesign:
Vi startede med at hælde vand i elementglasset og tilsatte salt i vandet, så det bliver en elektrolyte. Først rensede vi kobberpladen med sandpapir og derefter placerede vi kobberpladen i vandet og satte krokodillenæbet fast til kobberpladen, hvorefter vi koblede den røde ledning til volmeteret.

1. Zn
Vi startede med at teste zink. Vi satte det andet krokodillenæb fast til zinkpladen og satte den til volmeteret. Zink har spændingsforskellen 0,8 V i forhold til kobber.

2. Fe
Det næste materiale vi testede var jern. Vi gjorde det samme med jern som vi gjorde med zink. (Fastsatte krokodillenæbet, samt ledningen, og satte det til volmeteret). Jerns spændingsforskel i forhold til kobber er 0,2 V.

3. Pb
Bly var det tredje materiale. Samme procedure som de to overstående materialer. Blys spændingsforskel fra kobber er 0,3 V.

4. Al
Det sidste metal vi testede var aluminium. Vi rensede aluminiumpladen og koblede den til volmeteret. Aluminim har spændingsforskellen 0,6 V i forhold til kobber.

OBS! Alle spændinger af de metaller vi testede var positive.

Konklusion: Alle metaller har en plads i spændingsrækken, og det betyder at alle metaller kan afgive elektroner. Derfor kan alle metaller "eroderes" af et andet metal, som er længere til højre i spændingsrækken.